Loading...

Hvad kan kranio-sakral terapi?

Det korte svar er: kranio-sakral terapi kan få din krop i balance. 
Kranio-sakral terapi er nemlig en behandlingsform, der arbejder med dit centralnervesystem og giver dyb ro og afspænding. Det giver plads til, at din krop kan gå ind og reparere sig selv. Dermed virker kranio-sakral terapi også stress-forebyggende - som om du får tilsat et skud anti-stress.
 
Kranio-sakral terapi er behandling af hele det kranio-sakrale system, dvs. centralnervesystemet med hjernen og rygmarv + tilhørende knogler og membraner. Kranio-sakral terapi er blid, føles nærmest som blid massage, men er alligevel dybdegående. Fordi jeg med nænsom berøringsteknik hjælper kroppen til at helbrede sig selv. Komme tilbage til sig selv. For at du kan mærke dig selv, mærke din krop og dine følelser, tager jeg også fat i din vejrtrækning. Det er vigtigt at trække vejret dybt, at bruge din store vejrtrækningsmuskel, diafragma, korrekt. Ellers har du ikke kontakt med din krop.
Under behandlingen bruger jeg meget energi. Og det er kanaliseret energi, og dermed den energi, som den åndelige verden mener, passer til dig. Det gør det lettere at forløse følelserne, der ligger og blokerer.
 

Nana behandler med kranio-sakral terapi

 

Stress-forebyggelse

Stress er både en reaktion på noget, du oplever og en tilstand. 

Stress som reaktion:

Hvis du føler, at du lige skal yde noget ekstra en dag eller måske en uge for at nå i mål med en deadline på arbejde eller derhjemme, så reagerer din krop som om der er "fare" på færde, med stress. Dvs. du går fra afslapnings-nervesystemet (det parasympatiske) til kamp-flugt nervesystemet (det sympatiske). Det betyder, at korttids stress-hormonet adrenalin aktiveres, sådan så du føler, du får ekstra kræfter til at klare lidt ekstra, kan præstere lidt mere. Når så "faren" er ovre, kommer du ned i afslapnings-mode (det parasympatiske nervesystem) igen. Din puls falder, dit åndedræt normaliseres, bliver dybere, og du kan mærke dig selv igen.

Stress som tilstand:

Hvis stress-reaktionen står på i længere tid, så kan du ikke af dig selv finde tilbage til afslapnings-tilstanden, hvor kroppen reparerer sig selv. Du bliver med andre ord ved med at være i det sympatiske nervesystem og er i en konstant stress-tilstand, hvor du ikke mærker dig selv og din krop, hvordan du egentlig har det. Det tærer på dine fysiske og psykiske ressourcer. Når stress bliver til en tilstand aktiveres langtids stresshormonet kortisol sammen med adrenalin. Det betyder, at dine nyrer og binyrer, der står for hormon-produktionen arbejder hele tiden. Så vil den naturlige cirkel brydes, hvor du om morgenen får et ordentligt spark hormoner, der så klinger af om aftenen. Nu har du et konstant niveau af hormoner, der ikke falder. Det giver dårlig søvn, for høj puls, overfladisk åndedræt og spændinger i kroppen. Og det betyder, at du ikke kan mærke dig selv. Du er hele tiden på vej til "lige" at skulle yde noget og mærker ikke din krop. Hvis ikke det stoppes, vil det typisk føre til burn-out og sygemelding.

Kranio-sakral terapi hjælper dig med at mærke dig selv og får dig tilbage i afslapnings nervesystemet, det parasympariske nervesystem.

 

Hvad du selv kan gøre:  

Der er mange ting, du selv kan gøre:

  • hold små pauser i løbet af dagen - planlæg dem!
  • slap så vidt muligt af om aftenen - uden skærm, da skærmlys giver dårlig melatonin-dannelse (=dårlig søvn)
  • gå udenfor i løbet af dagen, haven er ren guld! Gå med bare tæer, stik fingrene i jorden - det er så vigtigt med jordforbindelse
  • aktivér kroppen: Syng dig glad! Grin! Smil = så føler du dig ikke i fare (=anti-stress). Dans til noget musik, du kan lide
  • tag et fodbad (gerne om aftenen) og mærk, hvordan du har det
  • tag "temperaturen" på dig selv = hvad humør er jeg i? Prøv at holde fokus på det, der gør dig glad i løbet af dagen. Sig "pyt" og "det skal nok gå" til det, der føles træls 

 

Nanas Behandling

Når jeg behandler stress-forebyggende arbejder jeg med kanaliseret energi og kranio-sakral terapi på dit centralnervesystem. Som behandler er jeg 100% til stede og opmærksom på, hvordan du har det. Læser kroppens tegn, der fortæller mig, hvor årsagen til ubalancen er. Hvilken følelse, der ligger til grund. Og der sætter jeg ind med min energi og behandling.

Du vil opleve det som meget behageligt, fordi jeg arbejder med din krop. Får den til at huske, hvor dejligt det er at kunne slappe af, reparere sig selv, mærke sig selv. Du får en ahh-følelse i din krop. Behandlingen løsner op for spændinger og arbejder med din store åndedrætsmuskel, diafragma. Sådan så du kan mærke dig selv og få dit gode helbred tilbage.

 

Priser

Kranio-sakral og øreakupunktur (voksne, fra 12 år)

Kropslæsning og behandling med kranio-sakral,  60 min - 700 kr. 

Deluxe-behandling til dig, der vil have en meget dybdegående
behandling, hvor der er ekstra tid til din problematik,       
90 min - 850 kr.
 
Alle behandlinger starter med kropslæsning og samtale.
Et behandlingsforløb strækker sig normalt over 3 behandlinger afhængig af problematik + evt efterfølgende tjek. Jeg anbefaler, at 1. behandling er på 1½ time (deluxe-behandling), så vi har tid til fordybelse.
 
Aflysning senest 24 timer før aftalte tid. Ellers betales for fuld behandling. 
Du kan betale med mobilepay på 86048 eller kontant.
Du bedes møde til aftalt tid, helst ikke tidligere end 5-10 min før. 
Tak ❤️
 
Book din tid i Sepstrup her

 

Booking, København

 

 

Bemærk:
Da der er en del udgifter forbundet med leje af lokale, rejse, overnatning, er der et tillæg ved behandling i København.
Jeg beder om din forståelse. Tak ❤️
 

 

Nanas behandlings nyhedsmail

Har du lyst til at få mine fedeste øvelser til skulder,

kæbe, nakke og andet godt til din krop?

Så tilmeld dig min nyhedsmail. 

kroppen bliver holdt af hænderne

 

Booking