Fodlæseruddannelsen – Nanas fodlæserskole tilbyder 

NÆSTE HOLD STARTER: LØRDAG 16. JANUAR 2027

Hør Katrine fortælle om sin oplevelse som nyuddannet fodlæser

Som elev får du:

  • når du tilmelder dig, sender jeg dig info mails med forskellig info, hvor du også får adgang til materialet på forhånd. Det drejer sig om den håndbog, jeg har skrevet til kurset: “Min lille fodlæser”. Derudover får du et 23-siders kompendium og en video, så du kan forberede dig lidt på kurset. Materialet er bygget op, så det understøtter din læringsproces mest muligt igennem tekst, billeder og øvelser.
  • konkrete værktøjer til analyse af fødderne
  • et uddannelsesforløb, hvor din intuition trænes og du udvikler dig fagligt
  • enestående viden om fødderne sammensat specielt til uddannelsen
  • et fællesskab om fodlæsning  
  • nye perspektiver på dit behandlerliv
  • du bliver blandt Danmarks første og eneste fodlæsere

Mål

Igennem fodlæseruddannelsen lærer du at læse føddernes form og størrelse, linier, hud og farver, struktur, med hands-on (foot-on!) hele tiden. Du læser fødder-fødder-fødder fra 1. mødegang og får masser af træning, der gør dig mere og mere sikker. Så du bliver sikker på det faglige, men også dig selv som fodlæser. Vi gennemgår forskellige fodtyper, tæernes temaer i forhold til chakraerne, forskellige fodproblemer og hvordan du tolker en blindtegning af foden.

  • Målet med en fodlæsning er at vise klientens personlighed, potentiale og muligheder og give råd og vejledning. Sådan så klienten kommer tilbage til sin midte, sin “rette vej”.

Du arbejder også med at bruge din intuition som et ekstra værktøj, når du sidder med et par fødder i hånden. Ved at lære andres og dine egne fødder at kende, får du en større forståelse for, hvordan du kan hjælpe andre på deres vej igennem din faglige viden og forståelse. Du arbejder også med din energi, din frekvens, der gør det muligt for dig at skelne, hvad der er dit, og hvad der er klientens. Og vi arbejder ud fra etiske retningslinier, så din vejledning bliver mild og en positiv oplevelse for din klient.

Der er en behandlingsdel, hvor vi vejleder i forhold til fodproblemer som knyst og hælspore. Hvad kan man gøre for at afhjælpe? Her får din klient også selvbehandlingsværkstøjer med hjem som fodbad og fodsalt, gode punkter på foden til afhjælpning af søvnproblemer, god jordforbindelse. 

Du tilmelder dig fodlæseruddannelsen ved at betale 2975 kr., som er depositum. Dvs. så har du betalt for 1. modul, og senest 14 dage før kursusstart sender jeg dig link til ratebetaling. Klik på knappen for at tilmelde dig.

Uddannelsen

er fuldstændig ny og hot! Så du bliver del af en eksklusiv flok med en nyskabende uddannelsen, der sætter dig i stand til at se og forstå dig selv og andre ud fra viden om analyse af personlighed, potentiale og sjæl igennem fødderne. Uddannelsen er bygget op, så du bliver “taget i hånden” med øvelser, opgaver og hands-on (feet-on) = fodlæsning fra 1. mødegang. Du kommer til at føle dig mere og mere sikker og stole på din egen intuition. Og det er så afgørende for, at du udvikler dig til at blive blandt DANMARKS FANTASTISKE FODLÆSERE

Du får en erfaren underviser, der støtter, vejleder og rådgiver dig der, hvor du er i din proces.

Materiale

Du får en lille håndbog skrevet til dig som elev på fodlæseruddannelsen, den eneste fodlæser-bog på dansk: MIN LILLE FODLÆSER. Derudover får du et kompendium med masser af visuelt materiale, øvelser og tekst. Sådan så du bliver klogere og skarpere på fodlæsning. Klik og se videoen om materialet til 1. modul.

Mini-kursus i fodlæsning

Det vigtigste i uddannelsen

er DIG som FODLÆSER. Derfor arbejder du med udvikling af din intuition og egen fede energi. Så du har tillid til egne evner og faglig viden og kunnen som fodlæser.

Du er på et hold, fysisk, og i en Facebook-gruppe, hvor du er i kontinuerlig kontakt med din underviser, Nana Michelsen. Så du kan stille spørgsmål og være i kontakt med dit hold. Og kan træne og få råd og vejledning, når du har brug for det.

Indhold

I løbet af uddannelsen arbejder vi med at se, hvordan personligheden viser sig i fødderne, hvordan man lever sit potentiale, hvor man kommer fra (barndom), og hvilke udfordringer man har her og nu. Det inkluderer fodtyper, tæernes temaer, chakra og blindtegning.

Mini-kursus i fodlæsning

Det kan du bruge din uddannelse til

Et fagligt upgrade med vilde perspektiver

Fodlæsning understøtter dig på fantastisk vis som behandler – som zoneterapeut, fodterapeut, kranio-sakral terapeut eller lignende. Du får simpelthen en insider-viden til fodens tegn, der er helt unik. Du har en anden vinkel, nye perspektiver, der udvider din faglighed helt vildt. Og som gør, at du kan svare på flere af de spørgsmål, som din klient stiller eller du selv har gået og funderet over. Fodlæsning gør også, at du har mere behandling at tilbyde og dermed gør dig attraktiv for nye og andre kunder.

Så du får udvidet din værktøjskasse betragteligt og får et helt nyt perspektiv på de fantastiske fødder.

Vivi fortæller om fodlæseruddannelsen

Oversigt over Fodlæseruddannelsens moduler

I løbet af uddannelsen kommer du igennem “Min lille fodlæser”, kompendiet med masser af fodbilleder, opgaver, 200 spørgsmål og 10 cases.

Modul 1

  • Hvad er fodlæsning?     
  • Chakra og aura
  • Tæernes temaer
  • Standben, førerko, mellemrum
  • De 4 fodtyper
  • Gode energipunkter på foden

Modul 2

  • Kvik- og mini-guide til fodlæsning
  • Neglene og neglelaks betydning
  • Lilletåen
  • Lige tæer og intention
  • Barduner

Modul 3

  • Huden
  • Farvers betydning
  • Vabler og dutter
  • Nuanceret betydning af tæerne
  • Potentiale

Modul 4

  • Introduktion til zonerne – NB: Ikke zoneterapi
  • Fodsålen
  • Følelserne i tæernes blommetyper
  • Følelserne i tåhalsene – med og uden belasninger
  • Nervesystemets aftegning og betydning

Modul 5

  • Læsning af zonerne
  • Stress og bekymringers aftegning
  • Læsning af barndommen – optagelse af stemninger og følelser
  • Hvordan bearbejder du dit liv?
  • Knyst og gode råd

Modul 6

  • Læsning af zonerne, fortsat
  • Selv-accept og jeg-styrke
  • Optagelse af giftige stemninger -hvad gør det ved dig
  • Depressive følelser og længsel efter forandring
  • Skyldfølelser

Modul 7

  • Selvværdsproblematikker og deres tegn
  • Introvert, perfektionisme, ”mere livsglæde i mit liv”
  • Nedsunken forfod og gode råd
  • Fordøjelsens faser
  • ”Den tjenende ånd” og økonomisk afhængighed

Modul 8

  • Sådan læser du intelligens i foden
  • Angst, ubeslutsomhed og krise
  • Hæltyper
  • Hælspore og gode råd
  • Lilletåen – en joker!
  • Vi starter med at repetere

Modul 9

  • Blindtegning og den intuitive fod
  • Billeder, dyr, look-alikes
  • Tidslinie
  • Eksempler på læsninger
  • Dyrekort
  • Din intuition

Modul 10

  • Grundstruktur
  • Tematisk læsning
  • 3-punkts teknikken
  • Dig selv som fodlæser
  • Hvad er fodlæsning egentlig
  • Repetition

Modul 11

  • Dine egne fødder – dybdegående læsning
  • Arvelighed
  • Indgange til fodlæsning
  • Klienttyper og skygger
  • Repetition

Modul 12

  • Eksamen: Del 1 og 2, online:
  • 32 spørgsmål og 1 case
  • Del 3 i Sepstrup: Fodlæsning inkl. Blindtegning med forberedelse

Det siger eleverne

“Tusinde tak for sidst – det var helt vildt spændende og du er fantastisk til at undervise… Jeg er så begejstret og har allerede kigget på det og skal nok fange det. Jeg har det hele tiden med i baghovedet, når jeg behandler og møder klienter.” Helle, elev på Fodlæseruddannelsen

“Tak for en fantastisk dag med inspiration og skønne fodlæsninger  Det er altså spændende, og hvor ER du en god lærer, Nana ” Annette, elev på Fodlæseruddannelsen

“Fantastisk spændende uddannelse?

Og Nana formidler læringen på en helt enestående måde?❤️

Vivi, elev på Fodlæseruddannelsen

“Jeg er meget glad for min uddannelse hos dig Nana. Du lytter meget til os og gør tingene forståeligt for os. Og du helmer ikke, før vi har fattet det. Jeg bliver altid glad og tryg, når du skriver “godt du spørger”. Og du er en fantastisk kvinde og underviser. Tak for dig.” 

Bente, elev på Fodlæseruddannelsen 

Det siger andre om eleverne

“Havde fornøjelsen af en fodlæsning – Nana og X ramte spot on på det hele og jeg sad tilbage med en kæmpe wow-følelse over, hvor meget mine fødder har fortalt de to dygtige damer    Tak for en spændende oplevelse. ” Louise, øve-klient

“Tak for en givende og spændende oplevelse i dag som prøveklient . Jeg blev positivt overrasket, især over, hvor dygtige eleverne allerede er midt i uddannelsen. Vi ses igen ”   Zara, øve-klient

“Hej Nana, Tak for en fantastisk fodlæsning i går. Jeg er virkelig overrasket over, hvor præcist I kan se ting alene ud fra fødderne.” Merete, øve-klient 

Afklarende samtale:

Når du har ønske om at starte på fodlæseruddannelsen, tilbyder jeg dig en afklarende samtale, hvor vi bl.a. snakker om, du har tid og overskud nok til at deltage i undervisningen og den forberedelse, der er.

Opbygning

Hele fodlæseruddannelsen er en 1-årig uddannelse. Den består af 12 moduler med en afsluttende prøve. Der er 4 niveauer med hver 3 moduler, hvor der er masser af fedt materiale til dig i “Min lille fodlæser”, kompendiet, videoerne og de læsninger og cases, du får. Så der bliver læsning af fod-billeder og levende fødder, og du skal også øve dig på øve-klienter derhjemme. Du lærer virkelig dit stof at kende og føler dig godt klædt på fagligt som fodlæser. 

Modulerne

Modul 1-3 = fodlæseruddannelsens grunduddannelse

Grunduddannelsen giver dig et godt og solidt værktøj til at arbejde med fodlæsning. Uanset om det er for at få en dybere forståelse af dig selv – din personlighed, dit potentiale eller hvad du i virkeligheden ønsker dig. Eller om du er behandler i forvejen og ønsker at få et andet perspektiv på dine fødder som et professionelt redskab til fodlæsning af andre.

Modul 4-6

arbejder vi med føddernes zoner. Her kortlægges hele foden i horisontale zoner, der viser, hvilke følelser, der ligger bag fodproblemer og de faktorer, der har indflydelse på disse stressorer. Det er ikke zoneterapi.

Modul 7-9

Her går vi dybere ind i følelser, tanker og problematikker, der sidder i foden. Og hvordan du som fodlæser kan hjælpe din klient videre. Vi arbejder også ud fra den intuitive fod med blindtegning.

Modul 10-12

Vi samler trådene op fra hele uddannelsen. Du fodberedes til prøven, får faglig sikkerhed og klædes på som professionel fodlæser. Fodlæseruddannelsen afsluttes med en prøve, der består af en teoretisk og praktisk del. Ved bestået prøve får du dit eksamensbevis.

Alle moduler består af 2 dage:

Imellem modulerne bliver du tilknyttet en lukket Facebook, hvor du kan stille spørgsmål, og du bliver holdt à jour imellem modulerne.

Den ene dag er med personligt fremmøde i Sepstrup, hvor du er sammen med dit hold. Den anden dag er online, hvor du sidder hjemme.

RAB-point for modul 1

Har du mere lyst til at prøve online uddannelsen? Så klik på knappen og læs mere her:

Om underviser og leder

Jeg hedder Nana Michelsen og er Danmarks første fodlæser. Og jeg brænder for at læse fødder og formidle min viden. Derudover er jeg kranio-sakral terapeut med egen klinik i Sepstrup, Nanas behandling, som jeg har haft i 11 år.

Min vej som fodlæser begyndte med, at fødderne at talte til mig, når jeg behandlede. Og for at forstå dem begyndte jeg at undre mig og fandt materiale på tysk om fodlæsning af Ruediger Dahlke. Det førte videre til østrigeren og fodlæser Karin Mayr, som jeg har taget kurser hos.

Da der ikke findes andre end mig, der læser fødder på denne måde i Danmark, har jeg selv startet en fuldstændig ny fodlæseruddannelse. Så det er Danmarks eneste fodlæseruddannelse. Jeg har mange års undervisningserfaring som lærer i forskellige sammenhænge og er meget glad for at undervise og formidle.

Du er meget velkommen til at ringe til mig på tlf 25210675 eller sende en mail: nami2222@hotmail.com, hvis du har spørgsmål.

Praktisk info

Tilmelding = betaling. 

Når du har betalt for et eller flere moduler, er du automatisk tilmeldt. Herefter modtager du et deltagerbrev med informationer. 

Bemærk: når du har betalt for et eller flere moduler, refunderes beløbet ikke hverken helt elller delvist.

1 modul koster 2975 kr. – som svarer til depositum til fodlæseruddannelsen. Hvis du fortsætter på uddannelsen, trækkes det fra restprisen 

Du kan booke din plads på holdet direkte ved at klikke her:

Køb af hele fodlæseruddannelsen = 12 moduler

Handelsbetingelser:

Der er bindende tilmelding til de moduler, du har tilmeldt dig og betalt for. Når du har betalt for et eller flere moduler, refunderes beløbet ikke hverken helt eller delvist, hvis du springer fra. Du er velkommen til – efter aftale med mig – at starte igen på et senere tidspunkt. Hvis der er plads på holdet.

Her har Midtjyllands Avis skrevet om fodlæseruddannelsen https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/9e4dd117-7ca3-4a1e-bfca-3a5508f3e72a/

Du kan melde dig ind i min facebook-gruppe Jeg læser dine fødder og se opslag og video om fødder og fodlæsning 

Jeg læser dine fødder ❤️ | Facebook

https://www.facebook.com/groups/2124716817765710

Tilmeld dig her for at få mine bedste øvelser til skulder, kæbe, nakke, fede tips til egenomsorg, info om fodlæsning og fodlæseruddannelsen og nyt fra Nanas Behandling. Tak for dig