Loading...

Nanas fodlæserskole

Velkommen til Danmarks første og enestående FODLÆSERUDDANNELSE.

Velkommen til dig, der bliver del af noget hot og spændende som fodlæser ❤️
 
Fodlæseruddannelsen henvender sig til alle, der er interesseret i fødder og ønsker at læse dem og tyde deres fortællinger. Det kan være, du er zoneterapeut eller fodterapeut og gerne vil videreuddanne dig og er nysgerrig på et andet perspektiv på fødderne. Det kan også være, du "bare" synes, fødder er spændende og har lyst til at dykke ned i deres fantastiske og forunderlige verden. Det vigtigste er, at du er åben over for at lære noget nyt og ønsker at udvikle dig personligt og arbejde med din egen energi.
 
Som zoneterapeut kan du få 10 RAB-point for deltagelse i efteruddannelseskursus i fodlæsning (svarer til modul 1 af fodlæseruddannelsen) - læs mere længere nede under RAB-point.
 
Som kranio-sakral terapeut kan du få 10 RAB-point for anden alternativ/terapeutisk uddannelse hos kst-foreningen, når du tager grunduddannelsen (=de første 3 moduler) - se længere nede under RAB-point.
 

Det får du:

  • en uddannelse, der er opbygget, så du bliver "taget i hånden" med øvelser, opgaver og "foot-on" = fodlæsning fra 1. mødegang. Det giver dig masser af træning fra start af. Du kommer til at føle dig mere og mere sikker og stole mere og mere på dig selv og din egen intuition. Og det er afgørende for, at du udvikler dig til at blive blandt DANMARKS FANTASTISKE FODLÆSERE.

  • en erfaren underviser, der støtter, vejleder og rådgiver dig - der, hvor du er i din proces 

  • en nyskabende uddannelse, der sætter dig i stand til at se og forstå dig selv og andre mennesker ud fra viden om analyse af personlighed igennem fødderne

  • "MIN LILLE FODLÆSER" = en lille håndbog skrevet til fodlæseruddannelsen, den eneste fodlæser-bog på dansk

  • konkrete værktøjer til analyse af fødderne

  • et uddannelsesforløb, hvor din intuition trænes og du udvikler dig personligt

  • enestående viden om fødderne sammensat specielt til uddannelsen

  • et fællesskab på holdet, hvor vi hjælper hinanden 

  • nye perspektiver på dit personlige liv og dit behandlerliv

  • materialer, der gør dig klogere og skarpere på fodlæsning

  • et øveforum på Facebook /whatsapp, hvor du er i kontinuerlig kontakt med dit hold og underviser Nana Michelsen og kan stille spørgsmål

  • et kontinuerligt forløb, hvor du kan træne og få råd og vejledning
  • en uddannelse, der er fuldstændig ny og hot!
  • du bliver blandt Danmarks første og eneste fodlæsere

  • DET VIGTIGSTE I UDDANNELSEN ER DIG SOM FODLÆSER, så derfor arbejder vi med din intuition og din egen fede energi. Så du kan omfavne den, du virkelig er, gå din rette vej og få kontakt med din sjæl og udvikle dig på din helt egen måde ❤️

    Mål

    Igennem fodlæseruddannelsen lærer du at læse føddernes linier, struktur, farver, størrelse, tekstur med hands-on (foot-on!). Du læser fødder fra 1. mødegang og får masser af træning, der gør dig mere og mere sikker. Så du bliver sikker på det faglige, men også dig selv som fodlæser. Vi gennemgår forskellige fodtyper, tæernes temaer i forhold til chakraerne og forskellige fodproblemer.

  • Målet med en fodlæsning er at vise klientens personlighed, potentiale og muligheder og give råd og vejledning. Sådan så klienten kommer tilbage til sin midte, sin "rette vej".

I løbet af uddannelsen arbejder vi med at se, hvordan personligheden viser sig i fødderne, hvordan man lever sit potentiale, hvor man kommer fra (barndom), og hvilke udfordringer man har her og nu. Det inkluderer fodtyper, tæernes temaer og chakra.

Du arbejder også med dig selv – med at stole på din intuition, når du sidder med et par fødder i hånden. Ved at lære andres og dine egne fødder at kende, får du hjælp til din egen vej og det, der måske kan være svært for dig selv. Vi arbejder også med din energi, så du kommer på en højere frekvens der gør det muligt for dig at skelne, hvad der er dit og hvad der er klientens. Og vi arbejder ud fra etiske retningslinier, så din vejledning bliver mild og en positiv oplevelse for din klient.

Der er en behandlingsdel, hvor vi vejleder i forhold til fodproblemer som knyst og hælspore. Hvad kan man gøre for at afhjælpe? Her får din klient også selvbehandlingsværkstøjer med hjem som fodbad og fodsalt, gode punkter på foden til afhjælpning af søvnproblemer, god jordforbindelse. 

Her skriver Midtjyllands Avis en artikel om fodlæseruddannelsen

 

Opbygning

Hele fodlæseruddannelsen er en 1-årig uddannelse. Den består af 12 moduler med en afsluttende prøve. På billedet nedenunder kan du se, at der er 4 niveauer med hver 3 moduler, hvor der både er øvelser og opgaver fra gang til gang. Der bliver læsning af fod-billeder og levende fødder, og du skal også øve dig på "kaniner" derhjemme. Så du virkelig får lært stoffet og føler dig godt klædt på fagligt som fodlæser.

Modulerne

Fodlæseruddannelsens grunduddannelse er en 3 måneders uddannelse, hvor du udvikler dine evner og færdigheder som fodlæser. Herefter har du mulighed for at tage overbygningens niveau 2, 3 og 4 for at blive professionel fodlæser, hvis du ønsker det.

Modul 1-3
Grunduddannelsen giver dig et godt og solidt værktøj til at arbejde med fodlæsning. Uanset om det er for at få en dybere forståelse af dig selv - din personlighed, dit potentiale eller hvad du i virkeligheden ønsker dig. Eller om du ønsker at få et andet perspektiv på dine fødder som et professionelt redskab til fodlæsning af andre.
 
Modul 4-6
arbejder vi med føddernes zoner. Her kortlægges hele foden i vertikale og horisontale zoner, der viser, hvilke følelser, der ligger bag fodproblemer og de faktorer, der har indflydelse på disse stressorer. Det er ikke zoneterapi.
 
Modul 7-9
Her går vi dybere ind i følelser, tanker og problematikker, der sidder i foden. Og hvordan du som fodlæser kan hjælpe din klient videre. Vi arbejder også ud fra den intuitive fod.
 
Modul 10-12
Vi samler trådene op fra hele uddannelsen. Du fodberedes til prøven, får faglig sikkerhed og klædes på som professionel fodlæser. Fodlæseruddannelsen afsluttes med en prøve, der består af en teoretisk og praktisk del. Du er ikke forpligtet til at tage prøven. 
 
Alle moduler består af 2 dage:
  • Den ene dag er med personligt fremmøde i Sepstrup, hvor du er sammen med dit hold.
  • Den anden dag er online, hvor du sidder hjemme.
  • Imellem modulerne bliver du tilknyttet en lukket Facebook, hvor du kan stille spørgsmål, og du bliver holdt à jour imellem modulerne.

Du kan tage et eller flere moduler, som du vil.
Men jeg anbefaler, at du tager modulerne i rækkefølge, da de bygger ovenpå hinanden. Du er altså ikke forpligtet til at tage hele uddannelsen. Fodlæseruddannelsen afsluttes med en prøve, der består af en teoretisk og en praktisk del. Du er ikke forpligtet til at tage prøven.
 

RAB-point

Grunduddannelsen (=modul 1-3) er godkendt til 10 RAB-point hos kst-foreningen til dig, der er kranio-sakral terapeut.

Efteruddannelseskursus i fodlæsning (=modul 1) er godkendt af FDZ og ZCT til 10 RAB-point til dig, der er zoneterapeut.

Formålet med efteruddannelseskurset er at give kursisten en forståelse af, hvordan fødderne kan læses ift en klients personlighed, potentiale og følelser. Sådan så kursisten får ny viden, ny erfaring og ikke mindst et nyt perspektiv på fødderne, som hun kan få glæde af som zoneterapeut.

Fodlæsningskurset består af 12 timers undervisning og giver et grundlæggende kendskab til fodlæsning og udvikler kursistens evner og færdigheder som fodlæser. Igennem især visuelle værktøjer til analyse af fødderne opnås forståelse af sammenhængen mellem det, vi ser og læser i fødderne og klientens personlighed, potentiale og de følelser, der ligger bag.

Indholdsbeskrivelse

 
Fokusområder på kurset er tæer og tåspidser. Kursusmaterialet er den lille håndbog, ”Min lille fodlæser”, som kursisten sidder med fra allerførste fodlæsning. Derudover er der et kompendium med info, billedmateriale og øvelser. Materialet er bygget op, så det understøtter deltagerens læringsproces bedst muligt igennem tekst, fodbilleder og øvelser.


Emnerne er:

  • Chakrasystemets aftegning i tæerne
  • Gennemgang af følelserne i tæerne
  • Betydning af føddernes størrelse
  • Tåspidser: form og betydning
  • Skærpelse af fodlæserens blik igennem sammenligning af fodstørrelse – måling og tegning
  • Beskyttelse af fodlæseren igennem energi-arbejde og øvelse
Vi bliver max 8 på holdet. 
Kurset er delt op i to mødegange.
Du har lektier imellem 1. og 2. mødegang. Efteruddannelseskurset afsluttes med et deltagerbevis. Du kan herefter fortsætte direkte på modul 2 i fodlæseruddannelsen, hvis du ønsker det.
 

Om underviseren:

 
Jeg hedder Nana Michelsen og er RAB-godkendt kranio-sakral terapeut med egen klinik i Sepstrup, Nanas behandling, som jeg har haft i 7 år. Derudover er jeg fodlæser. Det begyndte med, at fødderne at talte til mig, når jeg behandlede. Og for at forstå dem begyndte jeg at undre mig og fandt for 3 år siden materiale på tysk om fodlæsning af Ruediger Dahlke. Det førte videre til østrigeren og conversiologen (fodlæseren) Karin Mayr, som jeg har taget kurser hos.

Da der ikke findes andre end mig, der læser fødder på denne måde i Danmark, har jeg selv startet en fuldstændig ny fodlæseruddannelse op her i 2020. Jeg har mange års undervisningserfaring som lærer i forskellige sammenhænge og er meget glad for at undervise og formidle.
 
Du er meget velkommen til at ringe til mig på tlf 25210675 eller sende en mail: nami2222@hotmail.com, hvis du har spørgsmål.

 

Praktisk info

Datoer for grundforløb:
1. modul: lørdag 15.8. kl. 9 -17  + torsdag 27.8. kl. 16-20 (online)
2. modul: torsdag 3.9. kl. 8-16 +  onsdag 16.9. kl. 16.30-20.30 (online)
3. modul: onsdag 7.10. kl. 13-21  + torsdag 22.10. kl. 9-13 (online)
 Modul 4-12: det videre uddannelsesforløb aftales med holdet.
 
Næste hold starter lørdag d. 16. januar 2021. Ring gerne og hør nærmere på tlf. 25210675.
 

Sted:

Undervisningen foregår i dejligste omgivelser i Sepstrup, tæt på Silkeborg:
Nanas behandling, Sepstrupvej 63, 8653 Them, tlf. 25210675 + online (hjemme hos dig).
Bemærk MAX 8 DELTAGERE på holdet. 
 

Priser

Tilmelding = betaling. 
Når du har betalt for et eller flere moduler, er du automatisk tilmeldt. Herefter modtager du et deltagerbrev med informationer.
 
1 modul koster 2675 kr. - køb her
 
  • Du kan også betale 2675 kr. direkte til mig på mit mobile pay erhverv nummer 86048
  • Ratebetaling: her kan du betale i to rater, 1375 kr. pr rate

3 moduler - rabatpris 7525 kr.
 

Normalpris 8025 kr. - du får 500 kr. i rabat: Hele grunduddannelsen for 7525 kr.

Ratebetaling: du kan også betale månedsvis over 3 måneder, hver rate koster 2525 kr. I alt 7575 kr. Køb ratebetaling her. 

  • Hvis du ønsker at betale i flere rater, kan du henvende dig hos mig tlf. 25210675.
 
Hele uddannelsen =
12 moduler, incl. prøven - rabatpris 29.100 kr.
 
  • Normalpris 32.100 kr. - Rabatpris 29.100 - spar 3.000 kr. ved at købe hele uddannelsen 

 

 

Har du lyst til at få de 3 fedeste øvelser til skulder,

kæbe og nakke - og andet godt til dig og din krop?

Så tilmeld dig Nanas behandlings nyhedsmail. Tak for dig. 

Navn:
E-mail:

 

 

Du kan melde dig ind i min facebook-gruppe Jeg læser dine fødder og se opslag og video om fødder og fodlæsning 

 https://www.facebook.com/groups/2124716817765710